Forhistorisk Arkæologi ved Københavns Universitet

På Forhistorisk Arkæologi beskæftiger vi os med studiet af materielle levn fra især oldtiden og middelalderen (faget omfatter både forhistoriske og de historiske perioder). Arkæologi er studiet af fortidens kultur og samfund, og omfatter dels de teknikker og metoder, der anvendes til at finde og behandle levn fra fortiden, dels de teorier og metoder, der anvendes i fortolkningen af de materielle fund. Studieområdet er Europa og Middelhavsområdet, Nordatlanten, Afrika m.m., men med hovedvægten gennemgående lagt på Norden og Nordeuropa set i et større perspektiv.

Mens andre humanistiske fag beskæftiger sig med menneskets intellekt, udgør arkæologiens område - den materielle virkelighed - resultaterne af menneskets tanker, indbyrdes kommunikation og handlinger. Afdelingens arkæologiske forskning udføres af de faste lærere, stipendiater samt de studerende.

Emnerne er meget forskellige og omfatter både forhistoriske og historiske perioder samt områder udenfor Europa, fx arktisk og afrikansk arkæologi. Blandt emnerne kan nævnes jæger- og bondestenalder i Norden, bronzealderen i Europa, jernalder og klassisk arkæologi, herunder Grækenland og Romerriget, vikingerne, Middelalderen, nyere tids arkæologi, m.m. Hertil kommer generelle felter som fx forskningshistorie, teori og metode, maritim arkæologi, m.v.

Erhvervsmuligheder

Kandidater i forhistorisk (og historisk) arkæologi har traditionelt fundet arbejde på landets museer og universiteterne. Studieordningerne har gennem tiden rummet en betydelig grad af tværfaglighed, valgfrihed, og krav om metodisk-teknisk kunnen, som åbner for videre ansættelsesmuligheder. Det er således typisk, at fagets kandidater har fundet ansættelse ikke blot indenfor andre arkæologiske fag, men også indenfor felter som administration, datasøgning og -bearbejdning, samt kulturformidling.

I et mindre fag med snæver kontakt til de faglige arbejdsgivere i Danmark - museer og de øvrige institutioner, som beskæftiger sig med studiet, bevaringen, formidlingen, og forvaltningen af den ældre materielle kulturarv - vil kandidaterne som regel være bekendt med de lokale arbejdsmuligheder efter deres studium. Kandidaterne har desuden, i løbet af studietiden, som regel arbejdet midlertidigt hos eller i tilknytning til samme gruppe arbejdsgivere. I virkeligheden har kandidaten gerne "timet" både studieforløbet og afslutningen af studiet i forhold til udbuddet af mulige større midlertidige eller ligefrem faste job. Typisk vil en periode med midlertidige ansættelser gå forud for fast ansættelse.